Familie

Guide: det giver du i gave til det legeglade barn

za2

Når du skal holde jul med et barn eller skal til børnefødselsdag kan det være rigtig svært at finde en god gave. Rigtig mange af nutidens børn virker nemlig til, at de har alt. De svømmer i tøj og legetøj, og de har ikke rigtig brug for mere.

Derfor bliver de samme børn sjældent særlig taknemmelige, når de får endnu en tilføjelse til deres allerede bugnende lager af disse ting. Og det er ikke særlig sjovt at være en giver af en gave, som modtageren ikke bliver glad for.

Tænk alternativt når du vælger gave

For at komme uden om denne irriterende situation er du nødt til at tænke lidt ud af boksen, når du skal vælge gave til det lille barn. Der er nemlig rigtig mange muligheder, der ikke bare involverer at rive den første den bedste pakke ned fra hylden i legetøjsbutikken.

Men hvad giver man så? For selvom mulighederne er mange, så kan det være svært lige at lokalisere dem. Derfor kan du i denne guide læse dig frem til en række alternative forslag til gaver til det legelystne barn.

En tilføjelse til haven i form af et gyngestativ

Du kan vælge at gå planken helt ud og give barnet noget af et monstrum, som helt sikkert vil vække stor begejstring. Et gyngestativ er en meget anderledes gave, som bringer rigtig mange gode ting med sig. Blandt andet opfordrer det til aktivitet og leg udendørs. Klik her og læs mere.

Der er selvfølgelig nogle hensyn, som skal tages, før du vælger denne gaveløsning. Typisk bør du tale med forældrene først. Er du selv forælderen bør du overveje, om i har plads til gyngestativet i haven og om dit barn er gammelt nok til at lege sikkert med det.

Malerudstyr til at kickstarte kreativiteten

Mange børn bruger rigtig meget tid på elektronisk legetøj og foran skærme i form af fjernsyn og tablets. Derfor kan det være en rigtig fin ting at supplere med et alternativ, som ikke involverer nogen af disse ting. Dette kunne for eksempel være malerudstyr.

Man kan have rigtig mange timers sjov med lærred, papir, pensler, maling og farveblyanter. Børn har en levende fantasi, og der skal ikke særlig mange redskaber til for at sætte den i gang. Igen er det godt at vælge materialerne ud fra en vurdering af barnets alder og tilsvarende evner.

Giv barnet en oplevelse

Mange voksne er begejstrede for konceptet med oplevelsesgaver, og hvorfor skulle det samme ikke gælde for børn? Børn har typisk en meget rutinepræget hverdag, og de kommer ikke så ofte ud. Derfor vil en tur væk sammen med dig virke som et eventyr.

En oplevelse kan være mange ting. Det kan for eksempel være en tur i biografen, en tur i svømmehallen eller måske en tur i zoologisk have. Du kan også finde mange fine teaterforestillinger, der henvender sig til helt små og mellemstore børn. Vælg noget, som du også selv vil synes er sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.