Alt, du skal vide om GPS teknologi

za2

En GPS er i dag en temmelig uundværlig del af de flestes hverdag. Det gælder, uanset om du anvender GPS’en på din smartphone eller om du har en separat GPS tracker til formålet. Der er lang vej frem for de gammeldags kort, som blev brugt før i tiden, og som næsten har tabt terræn fuldstændigt til den nye elektroniske måde at finde vej på.

Hvad er en GPS egentlig?

Der er tale om en forkortelse for Global Positioning System – med andre ord et navigationssystem. Systemet er satelitbaseret og er gratis for alle. Det er oprindeligt udviklet af det amerikanske forsvarsministerium, og det er faktisk fortsat dem, som styrer det.

Via navigationssystemet bliver både fart, position og tid tracket hele døgnet igennem, uanset om du er til lands, til vands eller i luften. Vejrforhold spiller ikke ind, og signalet påvirkes heller ikke af antallet af brugere.

Satelitterne sender signaler til forskelligt udstyr på jorden, som er tilgængelige udenfor, og som står relativt uforstyrret. Signalerne skal nemlig have uhindret adgang til udstyret for at fungere optimalt. Det vil sige, at signalet kan ryge eller blive forringet, hvis du er i en tæt skov eller midt inde i en by med høje bygninger.

Du skal dog ikke være bekymret for, at GPS’en selv udsender signaler – den er nemlig kun modtager af signaler, og forholder sig i øvrigt fuldstændigt passivt udover modtagelsen.

udflugt

Hvor kan du bruge GPS’en?

GPS’en kan bruges alle steder, og da det er et globalt system, er systemet ikke afhængigt af land eller område. De fleste bruger en GPS på farten, det vil sige typisk, når de kører bil. Her har du ikke samme mulighed for at sidde og kigge på kort og selv bestemme din rute, da du netop skal koncentrere dig om at køre bil.

Desuden vil GPS’en kunne fortælle dig dit præcise ankomsttidspunkt, samtidig med at der tages hensyn til trafik og eventuelle bilkøer på din rute.

Nogle biler har en integreret GPS, mens du er nødt til at købe en separat til andre biler, eller du kan vælge at bruge din smartphone. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er lovligt at bruge GPS’en i bilen, hvis den er fastmonteret i bilen. Er den ikke fastmonteret, må du gerne køre efter GPS-vejledningen, men du kan altså ikke foretage ændringer undervejs.

Er din smartphone tilstrækkelig?

Mange vil mene, at når du nu har et kort i din telefon, vil det være overflødigt at anskaffe sig en GPS oveni hatten. Men en GPS har et langt mere avanceret udstyr og software end kortet i din smartphone. GPS’en kan således fortælle dig om vejarbejde, kødannelser, eventuelle uheld og mange andre forhindringer på den rute, der er udstukket for dig. Den kan også komme med alternative ruter, så du kan komme så hurtigt frem som muligt.

Du skal dog sørge for at opdatere din GPS løbende, da den ikke bliver opdateret automatisk. Det gør kortet på din smartphone til gengæld. Sørger du ikke for at opdatere GPS’en, kan du således risikere, at du ikke kan få rutevejledning i nogle områder, hvis der er etableret nye veje eller nedlagt vejnet, rundkørsler og lignende.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.