andre

Forslag, hvis det er svært at finde tid til motion

za2

Vil du gerne dyrke mere motion, men har du svært ved at finde tiden i en travl hverdag? Det er helt forståeligt, at det er svært at sætte tiden af til at komme ud og løbe en tur, når arbejdet skal passes, maden skal laves, du skal hente børnene i børnehaven osv. Men her får du et par råd til, hvordan du måske alligevel kan få tid til at dyrke en smule motion, selvom du har travlt. Der er nemlig flere muligheder for at finde tiden til det, og du kan overveje, om en af dem er noget for dig.

Løb eller cykel på arbejde

Hvis dit arbejde ligger inden for rimelig afstand, og du plejer at tage bussen eller bilen, er her en oplagt mulighed for at få noget motion. Tag løbeskoene på eller hop op på cyklen, når du skal afsted om morgenen. På den måde får du noget motion i form af en god løbetur eller en cykeltur, når du skal møde på arbejde, og hvis du har lyst, kan du jo gøre det samme på vejen hjem.

cykel

Noget der dog kan være problematisk, er, hvis du, f.eks. skal skynde dig over og hente din søn eller datter i børnehaven, lige efter arbejde. Det kan være, du ikke kan nå hurtigt nok frem på cyklen eller til fods. Overvejelser som denne skal du naturligvis huske at tænke over.

Brug mindre tid på indkøb

Noget, der kan opsluge en del tid, er turene i supermarkedet, hvor du handler ind til aftensmaden. Det kan især sluge en del tid, hvis du køber ind hver dag i stedet for at købe ind til mange dage ad gangen. Derfor er et råd at købe ind til flere dage ad gangen, så du på den måde kan spare noget tid de andre dage. Denne tid kan du så bruge på at dyrke noget motion i stedet.

Du kan også bestille vare på nettet, som du får leveret, i stedet for at du skal ud og handle ind i en fysisk butik. F.eks. findes der måltidskasser.

Lidt motion er bedre end ingen

Hvis den primære årsag til, du ikke får dyrket nok motion, er, at du ikke har tid til at træne en time eller mere ad gangen, så husk på, at du ikke behøves træne så længe for at få noget ud af det. Det kan være, du kun har 20 minutter til træningen, men det er trods alt mere, end hvis du slet ikke havde nogen tid. Så kan du måske tage en hurtig løbetur på de 20 minutter. Hvis du ovenikøbet har 20 minutter flere gange om ugen, kan du prøve at lægge minutterne sammen, og måske vil du blive overrasket over, hvor mange minutters træning det egentlig er. Har du 20 minutter hver dag, er det 140 minutter om ugen, altså mere end 2 timers træning.

Hvis du skal træne hver dag, skal du selvfølgelig være opmærksom på, om den type træning du laver, er hensigtsmæssig at dyrke hver dag, så du ikke overbelaster dig selv. Men det behøves jo heller ikke være hver dag. Hvis du bare træner 20 minutter, 3 gange om ugen, er det stadig en hel times træning.

Forhåbentlig har du nu fået noget inspiration til, hvordan du kan finde tid til at dyrke noget mere motion, selvom du har en travl hverdag.

løb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.