Inviter vennerne på den perfekte sommermiddag
Når det danske sommervejr endelig er ovre os. Så er det med at få det udnyttet inden det lige pludselig skifter igen. Findes der nogen bedre måde at bruge en dejlig sommeraften på end i selskab med ens yndlings mennesker, hvor man samles om god mad og drikke? Så hvorfor ikke forkæle dem med en skøn middag ude under de sidste solstråler?
Sæt stemningen med en velkomstdrink
Start aften ud med at give dine gæster en kølig drink. Du bestemmer selv om du helst vil servere en klassiker som Gin & Tonic eller Aperol Spritz eller om du gerne vil prøve at eksperimentere lidt med din velkomstdrink. Hvad med en Hugo, som oser af sommer med den forfriskende smag af hyldeblomst eller en Basil Spritz, der med sin grønne farve vil overraske dine gæster. Det kan være sjovt at afprøve nogle andre ingredienser i ens drinks end man normalt bruger.
Lad hyggen fortsætte med stående forret
Mens du og dine gæster går rundt med jeres kolde drinks, kan du jo vælger at lave en kombination af forret og snacks. På den måde vil snakken fortsætte og alle vil have tid til at få talt med hinanden, mens de kan nyde lidt lækkert at spise inden middagen. Måske du kan servere nogle små tapas inspireret retter, de kan gå og snacke af. Det kan både være noget lækkert brød med forskellige former for dip. Men det kan også være en lille pind med for eksempel tomat, mozzarella og basilikum, eller melon, serrano, wasabi og en kiks. Ellers er det også altid en sikker vinder med lidt chips og dip.
Sommermiddag og grill går hånd i hånd
Her om sommeren er grillmad et oplagt valg. Der er så mange muligheder når det kommer til at grille, at man nærmest aldrig behøver at gå på kompromis. Alt fra grønsager, til fisk, til frugt kan laves på en grill. Så det er både muligt at lave nogle af elementerne til tilbehøret, som det er muligt at lave det kød man skal have.
Dog er det meget vigtigt, hvis man har en grill med kul, at man får tændt op i den korrekt og i ordentlig tid. Det er hverken godt at tænde op for tidligt eller for sent, da begge ting forsinker hvornår maden kan serveres. Som med meget andet kan det være en fordel at vælge en grillstarter og kul af lidt bedre kvalitet, mens det dog ikke altid er nødvendigt at vælge det allerdyreste der findes. Kunne du tænke dig en mere fyldestgørende guide til at starte din grill, så læs med her. Har du på den anden side en gasgrill, så behøver du ikke at bekymre dig om timing af din opstart, da det blot tager en 5 til 10 minutter før en gasgrill er varm.
Grill din dessert
Selv din dessert kan grilles. Der findes næsten ikke noget mere lækkert en grillede ananas skiver eller halve ferskner med en god vaniljeis til og måske lidt karamelsovs. Ellers findes der jo også klassikeren med grillede bananer, med brun farin, whiskey og is.