3 ting du skal have styr på før køreturen
Glæder du dig også til, at du får sommerferie, så du kan nyde det gode vejr og få nogle fornøjelige dage sammen med børnene? Sommeren er et ideelt tidspunkt at tilbringe lidt kvalitetstid med venner og familie. Det er samtidig en rigtigt god chance for at tage på nogle dejlige køreture ud på de danske landeveje og se sig lidt om i det danske rige. Der er så mange smukke steder skjult rundt omkring i vores eget lille land og børnene vil skam også have godt af lige at få set noget mere af Danmark, imens de er små og stadig vil med.
Her er nogle ting du skal huske at have styr på, før du tager afsted.
Planlæg
Der er så absolut en vis charme over simpelthen bare at sætte sig ind i en bil og bare køre af sted. Nogle gange kan man få nogle helt fantastiske og overraskende oplevelser på den måde, hvor man lige pludselig forvilder sig ud til en smuk sø eller roligt naturområde, som ikke engang de lokale synes at kende til.
Men andre gange kan du nu også ende med at køre rundt i timevis uden at se noget videre skønt, før du endelig må køre ind til siden på en meget trafikeret vej, fordi børnene ikke længere kan holde på vandet. Den form for oplevelser er mindre charmerende.
Det er derfor en god ide i hvert fald at have en løs ide om, hvad i gerne vil se på jeres køretur og så ellers være åben undervejs for at tage diverse kringelkroge og se, hvor i verden i forvilder jer hen.
Hav sikkerheden i orden
Husk nu at få kigget bilen godt efter og sørget for, at alt fungerer sådan som det skal. Det ville være så ærgerligt, at få turen afbrudt fordi bilen brænder sammen midt i det hele, og det ville da være forfærdeligt at komme ud for et uheld derude på landevejene. Så tjek efter om sikkerhedsseler, airbag, bremser osv. stadig fungerer helt som det skal.
Og med hensyn til børnene så er det vigtigt, at du lige undersøger autostolen en ekstra gang, før du spænder dem fast. Er den rigtig installeret? Eller er den ved at være slidt og bør du overveje at købe en ny? Har barnet vokset meget siden det sidst brugte stolen?
Det er bedre at undersøge alle den slags ting i god tid, så man ikke senere får ulykker. Og så er det a også betydeligt trykkere at køre rundt i en bil, hvor man ved at sikkerheden er 100p i orden.
Autohjælp
Hvis uheldet alligevel er ude og bile brænder sammen midt i det hele, så er det en rigtig god ide lige at have kodet nummeret på en autohjælp ind på mobilen hjemmefra. Det er jo ikke alle steder i Danmark, der har den bedste internetadgang og det kan virke stressende, at stå og rode rundt på nettet og sammenligne priser, imens man står ude i vejkanten af en øde landevej med hele familien ventende bag sig.
Så for dine egne nervers skyld bør du nok lige få undersøgt den sag hjemmefra og kode nummeret ind på mobilen for en sikkerheds skyld.